fredag den 12. oktober 2012

AMRC/NAMRC, Meadowhall & The Howard

Fredag d. 12/10-2012

I dag nåede vi til denne uges højdepunkt, vi skulle ud til AMRC og NAMRC - det store forskningscenter der ligger få kilometer udenfor Sheffield. AMRC er en del af University Of Sheffield og står for alt hvad der har med maskineri, udvikling af arbejdsmetoder, spåntagende bearbejdning og nuklear viden.

Da vi kom frem til stedet fik vi at vide at vi ikke kunne få den guidede tur som vi skulle have, da tourguiden havde meldt sig syg. Samtidig blev vi fortalt at det var begrænset hvorhenne vi måtte tage billeder, så desværre er det ikke muligt for mig at give jer de billeder jeg så gerne ville have taget!

Men vi startede i deres lærlinge-afdeling, hvor lærlingene er ansatte ved centeret. Det skal så også siges at både Rolls Royce og Boeing støtter centeret via store fonde - så derved får de større midler så de kan gøre det muligt at ansætte lærlinge. Læretiden er det samme for lærlinge i Englang såvel som i Danmark. Lærlingeafdelingen var både en blanding af manuelle maskiner, CNC-drejebænke/fræsere samt to robotarme som lærlingene skulle lære at styre til sidst i deres læretid.

Herefter så vi deres haller for nuklear forskning og så deres Centre Of The Future, desværre fik vi ikke meget ud af at være i disse haller da det krævede en tour guide for at kunne gå hen til maskinerne og kigge på dem. Det ville også kræve en tour guide for at kunne tage billeder. Heldigvis fik jeg den helt store drejebænk at se da vi kom ind til Centre Of The Future - drejebænken med 4 sæt briller (leje-ruller der bliver sat på længere emner) der kan bore huller op til Ø110 mm og så dybt som 8 meter! En helt fantastisk maskine, samt alt det andet udstyr. For at sige det igen, så fik vi desværre ikke det optimale ud af vores besøg ved at vi ikkke havde nogen tourguide - og desværre har jeg ikke nogle utrolige billeder jeg kan vise jer!

Herefter tog vi til Meadowhall i Sheffield for at gå lidt i butikker og for at finde et godt sted at spise. John fra B&E kørte mig og to andre ud til Meadowhall, og på grund af størrelsen af dette indkøbscenter kaldte han det for Meadowhell i stedet.

For at slutte dagen af tog vi igen ind til vores efterhånden, stampub, The Howard. Der var nogle interne opgør vi skulle have afgjort - så derfor fik vi alle en omgang pool, eller som det er herover - snooker. På pubben mødte vi en der hedder James - efter han havde set os spille pool mod hinanden i noget tid sagde han at han ikke ville kunne gøre det værre end os. Så derfor ville han gerne prøve et par omgange mod os. Vi snakkede i omkring halvanden time sammen over et par spil pool, og det var både specielt for os og for ham! Vi fik sagt god fredag aften til hinanden og tog hjem efter et par pints til en rigtig god gang aftensmad hjemme ved Jav & Ty. Her til aften har vi set England banke San Marino synder og sammen med 5-0 på Wembley Stadium! På trods af den skuffende oplevelse på AMRC var det alt i alt endnu en rigtig fin dag herover i det engelske :)

I øvrigt har de øgenavne for hver person, set i forhold til hvor de kommer fra! F.eks. hedder folk fra Manchester hedder Mancs, folk fra Liverpool hedder Scousers, folk fra Newcastle hedder Geordies og til sidst hedder folk fra Sheffield hedder Legends - eller det var i hvert fald hvad Ty sagde da jeg spurgte ham om hvad folk fra Sheffield bliver kaldt :)

Det var alt for i dag, ha' en rigtig god weekend! Der bliver også opdateret imorgen :)

På billede 4 kan man se springvandet der er lige foran Sheffield Interchange midt inde i City Centre. På billede 5 har i min 'roomie' Christian Hillersborg og James som vi mødte på The Howard.

Mvh. Christian Øllgaard, Sheffield





Ingen kommentarer:

Send en kommentar